Det er et yndigt land

Hun åbnede sit sind for mig, og lod mig mærke hendes nøgne sjæl. Med blide kys fangede jeg hende. Du skulle have set hende ligge dér med sommersolen bagende på hendes smukke krop. Jeg kunne mærke hendes hjerte banke voldsomt under hendes hud, der kunne sammenlignes med silke. Jeg lod min finger strejfe hendes bløde læber, mens vinden fik hendes lokker til at flyve. Da hun trak sin arm tilbage, omfavnede jeg den kraftigt og ville ikke give slip. Jeg kunne se det gjorde ondt, men sikken dejlig arm. Hun havde ødelagt den. Jeg bad hende ofte om at lade være, men endte altid med at sidde tilbage og fortryde. Hun sagde engang at hun var på flugt fra mig, hvilket gjorde mig lettet. Hvad kunne jeg bruge hende til? Jeg var kun i live, når hun var nøgen. Hun skulle altid råbe om hjælp, ellers kunne jeg ikke. Hun skulle skrige at jeg var syg, ellers kunne jeg ikke. En enkelt gang slog jeg hende. Hendes øje var blåt i flere dage, og hun skammede sig. Jeg var ligeglad, for jeg var kun i live, når hun var nøgen.