fredag den 22. oktober 2010

Mit sorte bryllup

På dette billige motel sad hun og holdte om ham, med et desperat håb om at han ikke ville fare af sted igen. Men håbet var slidt op, og var nu kun en ussel indbildning. Hun prøvede at holde ham tæt, så det ville holde op. Forsvinde. Men han blev ved med at ryste, og til sidst skubbede han hende væk. Han blik var koldt og længere væk end hun kunne tænke sig til. Hun vidste at det var tid til hans fix, selvom de ikke havde råd til det. De havde opgivet alt for forholdet. For kærligheden mellem dem. Selvom kærligheden mellem dem blev vist gennem sex. Nogle gange så troede hun slet ikke på de løfter, der engang for længe siden var blevet sagt foran Gud. Men det blev ikke bedre, end når de elskede. Når han blidt lod fingrene lege med hendes hals, forsvandt hun oppe ved de sorte regnbuer, som hun følte, hun ejede. Han kyssede hendes mave helt forsigtigt, som var hun et skrøbeligt glas, der var ved at gå i tusinde stykker - og han havde ret. Måske udnyttede han hende bare. Brugte hende. Som en sutteklud - en bekræftelse, en tryghed, eller blot noget han kunne fordrive tiden med. Hvad ville han med hende? Hvordan havde hun gjort sig fortjent til hans berøringer? Og hvor havde han lært det henne? Hun havde undret sig mange gange, og var altid endt op med intet andet end en lyst til ham. Så hun ventede på dagslys i håb om at han ville afsløre hans ansigt. Hans hemmelighed. Men han gjorde det aldrig. Hvorfor gjorde han det ikke? Hvad havde han at skjule? Hun kunne jo smage ham på hendes tunge. Var det hans tårer han ville skjule? Hun havde set dem, som den eneste. Han var så sårbar, når de lå dér og var tavse. "Vis mig dig", hviskede hun til ham, men det rørte ikke hans iskolde hjerte. Der var jo ikke en skid at vise, udover et tomrum fyldt med had til omverden, som han så desperat prøvede at forstå. For inderst inde... der elskede han hende slet ikke.
Han havde alt for mange andre ting på hjertet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar